London Design Week er den tid på året, hvor engelske og udenlandske designere får muligheden for at vise hvad de kan. Det er også her hvor designfirmaerne viser alt det nye vi kan forvente at se mere til i løbet af det kommende år.
Som altid, bruger Decode designugen til at launche 2-3 nye produkter – og hvert år, lykkedes det at skabe en masse fokus omkring produkterne, da de har en sjælden evne til at skabe nogle nye og spændende designs, uden at de mister deres kommercielle værdi.
Et godt eksempel herpå er den nye lampeserie Vessel Series 01-03, designet af Samuel Wilkinson for Decode.

De mundblæste lamper kommer i 3 forskellige former, eller udskæringer om man vil, og er lige velegnede som loftslamper eller bordlamper.
Lamperne bliver i første omgang lagt ind i Decodes eksklusive serie, kaldet Edition, er som nævnt mundblæst og skåret i forskellige snit som alle, på hver sin måde, leger med lyset og lyskilden på en interessant og ny måde.
Lampen var oprindeligt designet med henblik på at skabe rammerne omkring den nye lavenergipære, kaldet Plumen, som Wilkinson selv har designet også.
På grund af det farvede glas i lampen, får pæren et spændende spil af reflektioner, og Plumen pæren kommer rigtigt til sin rette i Vessel serien.
Serien blev som tidligere nævnt, vist frem for allerførste gang på 100% design messen i forbindelse med London Design Week, hvor en af lamperne efterfølgende blev doneret til velgørenhedsauktionen Shoreditch Ball den 15. oktober.
Vessel serien er allerede nu blevet nomineret til prisen Best British Design 2010. En titel som flere af Decodes øvrige produkter allerede pryder sig med.
Samuel Wilkinson arbejder med Industrielt Design fra sit studie i London. Hans tidligere arbejder spænder sig vidt henover arkitektur, produktdesign og ikke mindst er han også kendt for nogle fantastiske kunstværker – blandt andet L’arbjre de Flonville i Schweiz






